Advent i 2020

Det danske kirkeår begynder den første søndag i advent. Den dag er også kaldet kirkeårets nytårsdag. Denne søndag falder altid mellem den 26/11 og den 3/12, eftersom der skal være 4 adventssøndage inden juleaften. Juleaften kan meget vel være den fjerde søndag i advent.
Efter den første søndag i advent kommer der fire ugers adventstid. I gamle dage brugte man tiden til åndeligt at modtage juleevangeliets budskab om, at Jesus ville komme til jorden. Det er derfra ordets betydning kommer, advent betyder nemlig “at komme”.

jul1


De gamle traditioner om advent

Adventstiden var i gamle dage en fastetid, hvor man forberedte sig på julen og alle de glæder, den ville bringe. Men faste har aldrig spillet en særlig stor rolle i den moderne danske juletid. Adventstraditionerne hørte oprindeligt til i kirken, og det var faktisk ret sent, at den bredte sig til det øvrige borgerskab.
I dag kender vi adventstiden som fire dejlige søndage, hvor vi hygger os med den nære familie og tænder lys i vores adventskrans.
I dag er der også tradition for, at vi giver hinanden adventsgaver for på den måde at gøre ventetiden til juleaften kortere. Hver søndag i advent må vi åbne en adventsgave, som ofte ligger oven på eller ved siden af adventskransen. Søndagene bliver desuden brugt på at bage julekager og andre julelækkerier som gør, at vi rigtig kommer i julestemning.
jul1

En adventskrans symboliserer adventstiden

Der er mange traditioner forbundet med adventstid og vi benytter tiden op til jul med at lave en masse juleforberedelser. En velkendt juletradition, er adventskransen, som oprindeligt var en tysk tradition, men kom til Danmark omkring 1916. De fire søndage i advent markerer vi med en adventskrans, som typisk er en rund grankrans, der er pyntet med røde sløjfer og adventslys. De fire adventslys symboliserer de fire adventssøndage, og hver søndag op til jul tænder vi et lys i kransen. I visse familier samles man om kransen og synger udvalgte julesalmer sammen, og bagefter hygger man sig med at spise julekager og høre julemusik. En adventskrans i dag behøver nødvendigvis ikke at være rund og lavet af gran, den kan have forskellige former og være lavet af forskelligt materiale.
jul1

Advent i 2020 falder således :

1. søndag i advent falder d. 29. november 2020

2. søndag  falder d. 6. december

3. søndag  falder d. 13. december

4. søndag falder den 20. december. 

Den fjerde adventssøndag  i 2020 falder altså  ikke sammen med juleaften, i år. Det gjorde den ej helle sidste år, 2019. Datoerne for de 4 adventssøndage er altså forskellige fra år til år.


jul1

Andre gode juleartikler på 24-december.dk

Julekalender

Nisser

Julemusik

>

Comments are closed.